14 december 2008

Mindet om et stort træ

Forleden fik Hiroko en fin gave et eller andet sted fra. Det var denne flotte bog, i æske og det hele:

Titlen 思い出の大きな木 (omoide no ookina ki) betyder "Minder om et stort træ". Hmm... lyder som en rigtig thriller. Måske er det i virkeligheden en undertitel, og den rigtige titel er "Koyama's Baum"? En lidt pudsig leflen for et tysk publikum her.

På bagsiden af æsken er (under)titlen nok så venligt skrevet på engelsk:


På undersiden får vi et ultrakort sammendrag af historien (klik på billedet for at se det i større udgave):

Man kan næsten ikke vente med at lade sig underholde i dagevis af fortællingerne om lille Susumu og træet...

Bogen er ganske lækkert bundet ind med imiteret træ. Lidt usædvanligt har forfatteren, Susumu Koyama, tilsyneladende valgt at opkalde sin hovedperson efter sig selv. Måske er det en selvbiografi af en art?


Det er i hvert fald en vældig seriøs fortælling... det er blevet stemplet på blad-enderne:

Lad os åbne bogen og bladre lidt i den...

Men..!! Den er hul indeni! Og i hullet ligger en.. en Baumkuchen. Sgu.


- som vi i øvrigt har taget en lille bid af...


Den smagte godt, men jeg er ikke helt sikker på at den havde fortjent så fancy en indpakning. I øvrigt så har vi lille Susumus historie på indersiden af coveret. Den er en del kortere end man lige havde regnet med. Måske godt det samme.

Jeg har ikke fået oversat mig igennem historien endnu - men har i hvert fald fundet ud af at det store træ, helt centralt for historien, er placeret på en bakke ude i bedstes baghave.

Jeg må indrømme at jeg var virkelig imponeret over denne kreative og vildt overdrevne emballering af en simpel Baumkuchen (selvom den var ret lækker!). Min egen lille fortælling her viser to ting:

  1. Japanere elsker at emballere ting. Et bolsje kan stort set ikke sælges uden at være pakket ind i mindst tre lag plastic/pap.

  2. Japanere elsker Baumkuchen. Det er en basisvare i enhver konbini (døgnkiosk) på linie med mælk, tørrede blæksprutter, tandpasta og manga-magasiner.


Rent faktisk havde jeg aldrig hørt om Baumkuchen før jeg kom til Japan - har I? Ifølge Wikipedia er det "King of Cakes". Hmm... hvad mon franskmændende siger til det. Sammen med Koyama Style Trækagen var der naturligvis en folder med en masse baggrundsviden om den. Her kan man se hvordan sådan en kongekage bliver fabrikeret, og det ser da meget skægt ud:


Her til sidst skal I ikke snydes for en smuk gang poesi, fra undersiden af "bogen" (forstør billedet for at læse det ordentligt):

Hvor vil DU plante et træ denne gang? Jeg spørger bare.

03 december 2008

Jordskælv

I går blev arbejdsdagen afbrudt i godt en times tid, da der var kombineret katastrofeberedskabsøvelse og generel ulykkes/katastrofetræning på NICT. Efter at have stået og småfrosset i et stykke tid og ventet på at alle mand var meldt ved godt helbred og ude af bygningen var der diverse demonstrationer ved det lokale brandvæsen. Vi kunne prøve at fyre en brandslukker af, genoplive en gummitorso med et AED-apparat, og prøve at opleve et kategori 7 jordskælv i en mobil simulator (kategori 7 er det højeste på den japanske skala, ikke helt sammenlignelig med Richterskalaen). Det var faktisk ret skægt at krybe sammen under bordet og blive rusket seriøst igennem, men det er skræmmende at tænke på hvordan det vil være i virkeligheden, hvor ting, møbler, og måske endda vægge flyver om ørerne på én. Jeg satser på at The Big One lader vente på sig en del år endnu.

Efter øvelsen gik jeg tilbage til laboratoriet, og meget pudsigt var der kort efter det første jordskælv, jeg har lagt mærke til mens jeg har været her i denne omgang. Det var et meget lille et - varede kun et sekund eller to, og mine kolleger lagde ikke mærke til det - men den var god nok: Japans meteorologiske institut havde information oppe om det efter et kvarters tid.

08 november 2008

Julebryg, pilgrimsfærd

I går var det J-dag, og det danske handelskammer i Japan havde arrangeret en forholdsvis stor fest i dagens anledning i Roppongi. Så kl. 12.59 dansk tid fik jeg min første (og muligvis eneste) julebryg i år. Det helt store nummer var selvfølgelig at vi fik dem 8 timer før jer derhjemme. Ved indgangen var der søde japanerinder klædt ud i blå julebrygkjole og -kaninører, og i baren var de store sorte bartendere også iført Tuborg-kostume. På en eller anden måde klædte det dem ikke helt så godt som pigerne... Bortset fra det var det en meget fin fest, men ret tætpakket, da 250 gæster vist var mere end arrangørerne havde regnet med. Der var selvfølgelig en del danskere, men nok ikke mere end omkring 1/3. Kønsfordelingen af danskere i Tokyo er tilsyneladende omkring 80/20 mænd/kvinder. Sjovt nok var fordelingen af japanere til festen nærmere omvendt - jeg aner ikke hvordan alle de piger havde fundet frem til J-dag.

I dag var jeg en tur på Omotesando, den måske mest fashionable shoppinggade i byen. Hiroko skulle til hele to bryllupper i det område i dag, og jeg fulgte med for at kigge lidt på gaden. At gå ned af den og kigge på alle de ultra-stylede mærkevarebutikker er som at tage på en forbrugeristisk pilgrimsfærd. På en måde er det alt for meget, og jeg får brug for at få luft og komme væk fra det hele. På den anden side er det helt vildt fantastisk at iagttage og være en del af (købte selv et sofabord til lejligheden), da shopping er en lige så essentiel del af japansk kultur som at gå i templer, spise sushi og synge karaoke. En tur på Omotesando er et absolut must på en tur til Tokyo, men heldigvis kan det kombineres med et besøg i byens største og smukkeste shintotempel, som er et vidunderligt åndehul fra byens larm (selvom man ikke helt slipper for folkemængden).

I en sidegade opdagede jeg i øvrigt endnu et eksempel på, hvordan Danmark og Dannebrog tilsyneladende er et fasttømret varemærke i Japan - en Hummelbutik, som flager med Dannebrog:



Det var også i dag at H&M åbnede sin kun anden butik i Japan, på en anden sidegade til Omotesando. Jeg ved ikke hvad de foretog sig af åbningsfestligheder, men der var i hvert fald en lang kø af mennesker udenfor (det er lidt svært at se på mit dårlige mobilbillede...):

02 november 2008

Elendig blogger

Hvor er det flot at jeg laver mig en fin blog - bare uden at skrive noget i den! Nu har jeg været i Japan i over en måned, og det er første gang jeg skriver siden lige efter ankomsten. Så her kommer lige et lynhurtigt sammenklip af, hvad den måned er gået med.

Jeg er så småt faldet til på arbejdet. Selve eksperimentet, jeg skal arbejde med, minder meget om det jeg havde i København, men der er en del nye teknikker, jeg skal lære.  Min gruppe er noget mindre end Quantop, som jeg kom fra, og langt mindre international - jeg er den første og eneste udlænding - så det kan godt være lidt vanskeligt nogen gange at "passe ind", når mit japanske endnu ikke er godt nok til at følge med i en samtale. Kollegerne er flinke nok, men der er heller ikke så meget socialt samvær, som jeg er vant til, udover at vi tit spiser middag sammen. Jeg har nogle halvlange arbejdsdage, men desværre arbejder Hiroko endnu mere, så det er ikke så tit vi kan spise sammen udover i weekenderne.

Lejligheden har vi stort set fået gjort beboelig, med seng, spisebord, skrivebord, lænestole, køleskab, ovn og vaskemaskine. Vi mangler stadig nogle småting - sofabord, reol, tv osv. - men ellers er der helt rart. Især nyder vi tagterrassen, hvor vi tit sidder og spiser morgenmad oven over byen. Vi har også haft vores første besøgende fra Danmark (forhåbentlig ikke den sidste), Martijn fra Quantop, der var i Tokyo til en konference. Vi var ude og spise på en bar/restaurant og fik en masse lækre ting at spise plus sake og øl for næsten ingen penge. Foreløbig er det den eneste gang, vi har spist god japansk mad ude, men det håber jeg vi får gjort noget mere, for det er en af de helt store oplevelser ved at være her. Vi var godt nok til en familiefest, Hirokos tantes 60-års fødselsdag, hvor vi var på god restaurant, men det var mere italiensk stil. 

Jeg skal forsøge at opdatere bloggen lidt hyppigere end hidtil, men har tit svært ved at tage mig sammen, når jeg kommer sent hjem om aftenen. Skal nok prøve, skal nok... Gambarimasu!

30 september 2008

Udsigt fra lejligheden

Vores lejlighed har en halvstor tagterrasse. Jeg havde lidt glemt hvor flot udsigten er, så jeg blev meget begejstret over at se den igen da vi flyttede ind. Vi bor på 13. og øverste etage i et hus der næsten ligger på toppen af en bakke. Da de fleste huse i omegnen er ret lave kan vi derfor se rigtig langt omkring, ud over en stor del af det sydlige Tokyo. Vi kan se fly der letter og lander fra Haneda lufthavn, vi kan se højhus-klyngerne omkring Shinagawa og Osaki, vi kan se en lille bitte smule vand og en del bjerge, selvom de er langt væk. Byen i sig selv er ikke specielt køn at se på, men ret fascinerende, og om aftenen bliver det hele meget flottere. Jeg har ikke fået taget nogle gode aftenbilleder, men her er lidt fra den første dag:


En ny tilværelse og en ny blog...

Dette indlæg bliver et velkommen til min nye blog. Det er jo så moderne at blogge, uanset om man har noget interessant at fortælle eller ej - eller måske er det allerede ved at blive håbløst gammeldags og erstattet af nye smarte teknologier? Jeg er ikke helt sikker, men her er den i hvert fald - min allerførste, helt egen blog. Den skal primært handle om mine oplevelser fra og tanker om livet i verdens største by, Tokyo. Da det foreløbig er den eneste blog jeg har, vil der måske også snige sig et indlæg eller 17 ind, som ikke har noget med Japan eller mig selv at gøre, men med links til ting jeg vil gøre opmærksom på eller lignende. Læg meget gerne nogle kommentarer til mine indlæg - så bliver jeg sikkert glad!

De første dage i Tokyo

Jeg ankom til Tokyo i fredags, 26. september. Dagen før tog jeg afsked med mor, far og Carina og Rasmus og Kristina som også kom forbi. Det var temmelig hårdt at sige farvel og vinke til familien på vej op ad rulletrappen! Jeg glemte at få en Kleenex med, så jeg har nok set lidt kvæstet ud i sikkerhedskontrollen. I flyet faldt jeg heldigvis i søvn ret hurtigt og sov det meste af turen.

Fredag eftermiddag var jeg på mit nye institut, NICT (National Institute of Information and Communications Technology) for at hilse på og hente nogle formularer vedrørende ansættelsen. Inden da måtte jeg dog forbi et fragtlager og toldkontor for at få udleveret de 7 kasser bagage, jeg havde sendt i forvejen. Det gik altsammen nemt og smertefrit, bortset fra lidt ondt i skulderen af at slæbe taske og kuffert frem og tilbage. Om aftenen kunne jeg så endelig se Hiroko igen, hjemme hos hendes familie. Det var fantstisk at vide at vi nu ikke skal sige farvel igen efter få dage eller uger!

I lørdags besøgte vi så vores nye lejlighed. Da jeg sidst var i Japan i juni så vi på tre lejligheder, og vi faldt for den vi nu har lejet pga. dens store tagterrasse med en fantastisk udsigt. Jeg skriver lidt mere om udsigten i det næste indlæg. Jeg har ikke taget nogen møbler med, og Hiroko har ikke rigtig nogen, så vi skal ud og købe det hele. Vi nåede at få bestilt seng, køleskab, vaskemaskine og støvsuger om lørdagen, men vi får det først leveret næste weekend. Indtil da må vi sove på et hårdt gulv og spise på café eller færdigmad. Ellers har jeg brugt tiden på at pakke kasser ud, skrive et par mails, åbne bankkonto, kigge på mobiltelefoner, og ellers få jetlagget ud af kroppen. I morgen har jeg første dag på det nye job. Jeg glæder mig til at se hvordan det bliver at arbejde herovre...

Selvom der er mange ting jeg kommer til at savne i Danmark - især venner og familie - så håber og tror jeg også at jeg vil få det sjovt her i Japan. Det bliver i hvert fald en helt anderledes tilværelse, og jeg skal gøre mit bedste for at skrive ned her på bloggen når jeg oplever noget, der er værd at fortælle om.

Velkommen!