Julebryg, pilgrimsfærd

I går var det J-dag, og det danske handelskammer i Japan havde arrangeret en forholdsvis stor fest i dagens anledning i Roppongi. Så kl. 12.59 dansk tid fik jeg min første (og muligvis eneste) julebryg i år. Det helt store nummer var selvfølgelig at vi fik dem 8 timer før jer derhjemme. Ved indgangen var der søde japanerinder klædt ud i blå julebrygkjole og -kaninører, og i baren var de store sorte bartendere også iført Tuborg-kostume. På en eller anden måde klædte det dem ikke helt så godt som pigerne... Bortset fra det var det en meget fin fest, men ret tætpakket, da 250 gæster vist var mere end arrangørerne havde regnet med. Der var selvfølgelig en del danskere, men nok ikke mere end omkring 1/3. Kønsfordelingen af danskere i Tokyo er tilsyneladende omkring 80/20 mænd/kvinder. Sjovt nok var fordelingen af japanere til festen nærmere omvendt - jeg aner ikke hvordan alle de piger havde fundet frem til J-dag.

I dag var jeg en tur på Omotesando, den måske mest fashionable shoppinggade i byen. Hiroko skulle til hele to bryllupper i det område i dag, og jeg fulgte med for at kigge lidt på gaden. At gå ned af den og kigge på alle de ultra-stylede mærkevarebutikker er som at tage på en forbrugeristisk pilgrimsfærd. På en måde er det alt for meget, og jeg får brug for at få luft og komme væk fra det hele. På den anden side er det helt vildt fantastisk at iagttage og være en del af (købte selv et sofabord til lejligheden), da shopping er en lige så essentiel del af japansk kultur som at gå i templer, spise sushi og synge karaoke. En tur på Omotesando er et absolut must på en tur til Tokyo, men heldigvis kan det kombineres med et besøg i byens største og smukkeste shintotempel, som er et vidunderligt åndehul fra byens larm (selvom man ikke helt slipper for folkemængden).

I en sidegade opdagede jeg i øvrigt endnu et eksempel på, hvordan Danmark og Dannebrog tilsyneladende er et fasttømret varemærke i Japan - en Hummelbutik, som flager med Dannebrog:



Det var også i dag at H&M åbnede sin kun anden butik i Japan, på en anden sidegade til Omotesando. Jeg ved ikke hvad de foretog sig af åbningsfestligheder, men der var i hvert fald en lang kø af mennesker udenfor (det er lidt svært at se på mit dårlige mobilbillede...):

Elendig blogger

Hvor er det flot at jeg laver mig en fin blog - bare uden at skrive noget i den! Nu har jeg været i Japan i over en måned, og det er første gang jeg skriver siden lige efter ankomsten. Så her kommer lige et lynhurtigt sammenklip af, hvad den måned er gået med.

Jeg er så småt faldet til på arbejdet. Selve eksperimentet, jeg skal arbejde med, minder meget om det jeg havde i København, men der er en del nye teknikker, jeg skal lære.  Min gruppe er noget mindre end Quantop, som jeg kom fra, og langt mindre international - jeg er den første og eneste udlænding - så det kan godt være lidt vanskeligt nogen gange at "passe ind", når mit japanske endnu ikke er godt nok til at følge med i en samtale. Kollegerne er flinke nok, men der er heller ikke så meget socialt samvær, som jeg er vant til, udover at vi tit spiser middag sammen. Jeg har nogle halvlange arbejdsdage, men desværre arbejder Hiroko endnu mere, så det er ikke så tit vi kan spise sammen udover i weekenderne.

Lejligheden har vi stort set fået gjort beboelig, med seng, spisebord, skrivebord, lænestole, køleskab, ovn og vaskemaskine. Vi mangler stadig nogle småting - sofabord, reol, tv osv. - men ellers er der helt rart. Især nyder vi tagterrassen, hvor vi tit sidder og spiser morgenmad oven over byen. Vi har også haft vores første besøgende fra Danmark (forhåbentlig ikke den sidste), Martijn fra Quantop, der var i Tokyo til en konference. Vi var ude og spise på en bar/restaurant og fik en masse lækre ting at spise plus sake og øl for næsten ingen penge. Foreløbig er det den eneste gang, vi har spist god japansk mad ude, men det håber jeg vi får gjort noget mere, for det er en af de helt store oplevelser ved at være her. Vi var godt nok til en familiefest, Hirokos tantes 60-års fødselsdag, hvor vi var på god restaurant, men det var mere italiensk stil. 

Jeg skal forsøge at opdatere bloggen lidt hyppigere end hidtil, men har tit svært ved at tage mig sammen, når jeg kommer sent hjem om aftenen. Skal nok prøve, skal nok... Gambarimasu!