14 december 2008

Mindet om et stort træ

Forleden fik Hiroko en fin gave et eller andet sted fra. Det var denne flotte bog, i æske og det hele:

Titlen 思い出の大きな木 (omoide no ookina ki) betyder "Minder om et stort træ". Hmm... lyder som en rigtig thriller. Måske er det i virkeligheden en undertitel, og den rigtige titel er "Koyama's Baum"? En lidt pudsig leflen for et tysk publikum her.

På bagsiden af æsken er (under)titlen nok så venligt skrevet på engelsk:


På undersiden får vi et ultrakort sammendrag af historien (klik på billedet for at se det i større udgave):

Man kan næsten ikke vente med at lade sig underholde i dagevis af fortællingerne om lille Susumu og træet...

Bogen er ganske lækkert bundet ind med imiteret træ. Lidt usædvanligt har forfatteren, Susumu Koyama, tilsyneladende valgt at opkalde sin hovedperson efter sig selv. Måske er det en selvbiografi af en art?


Det er i hvert fald en vældig seriøs fortælling... det er blevet stemplet på blad-enderne:

Lad os åbne bogen og bladre lidt i den...

Men..!! Den er hul indeni! Og i hullet ligger en.. en Baumkuchen. Sgu.


- som vi i øvrigt har taget en lille bid af...


Den smagte godt, men jeg er ikke helt sikker på at den havde fortjent så fancy en indpakning. I øvrigt så har vi lille Susumus historie på indersiden af coveret. Den er en del kortere end man lige havde regnet med. Måske godt det samme.

Jeg har ikke fået oversat mig igennem historien endnu - men har i hvert fald fundet ud af at det store træ, helt centralt for historien, er placeret på en bakke ude i bedstes baghave.

Jeg må indrømme at jeg var virkelig imponeret over denne kreative og vildt overdrevne emballering af en simpel Baumkuchen (selvom den var ret lækker!). Min egen lille fortælling her viser to ting:

  1. Japanere elsker at emballere ting. Et bolsje kan stort set ikke sælges uden at være pakket ind i mindst tre lag plastic/pap.

  2. Japanere elsker Baumkuchen. Det er en basisvare i enhver konbini (døgnkiosk) på linie med mælk, tørrede blæksprutter, tandpasta og manga-magasiner.


Rent faktisk havde jeg aldrig hørt om Baumkuchen før jeg kom til Japan - har I? Ifølge Wikipedia er det "King of Cakes". Hmm... hvad mon franskmændende siger til det. Sammen med Koyama Style Trækagen var der naturligvis en folder med en masse baggrundsviden om den. Her kan man se hvordan sådan en kongekage bliver fabrikeret, og det ser da meget skægt ud:


Her til sidst skal I ikke snydes for en smuk gang poesi, fra undersiden af "bogen" (forstør billedet for at læse det ordentligt):

Hvor vil DU plante et træ denne gang? Jeg spørger bare.

03 december 2008

Jordskælv

I går blev arbejdsdagen afbrudt i godt en times tid, da der var kombineret katastrofeberedskabsøvelse og generel ulykkes/katastrofetræning på NICT. Efter at have stået og småfrosset i et stykke tid og ventet på at alle mand var meldt ved godt helbred og ude af bygningen var der diverse demonstrationer ved det lokale brandvæsen. Vi kunne prøve at fyre en brandslukker af, genoplive en gummitorso med et AED-apparat, og prøve at opleve et kategori 7 jordskælv i en mobil simulator (kategori 7 er det højeste på den japanske skala, ikke helt sammenlignelig med Richterskalaen). Det var faktisk ret skægt at krybe sammen under bordet og blive rusket seriøst igennem, men det er skræmmende at tænke på hvordan det vil være i virkeligheden, hvor ting, møbler, og måske endda vægge flyver om ørerne på én. Jeg satser på at The Big One lader vente på sig en del år endnu.

Efter øvelsen gik jeg tilbage til laboratoriet, og meget pudsigt var der kort efter det første jordskælv, jeg har lagt mærke til mens jeg har været her i denne omgang. Det var et meget lille et - varede kun et sekund eller to, og mine kolleger lagde ikke mærke til det - men den var god nok: Japans meteorologiske institut havde information oppe om det efter et kvarters tid.