31 december 2009

Nytårshilsen

Saa er 2009 ved at rinde ud - et aar der har vaeret helt saerligt for Hiroko og mig. Det er det foerste aar, siden Hiroko forlod Danmark i 2005, at vi har vaeret i samme verdensdel hovedparten af tiden. I april havde vi et fantastisk bryllup i Tokyo, i traditionel japansk stil med et par danske indslag. Vi blev meget overvaeldede over at have hele 25 gaester med fra Danmark, hvilket gjorde det til en anderledes oplevelse ogsaa for de lokale. I det hele taget har jeg vaeret meget glad for de rigtig mange besoeg hjemmefra - tusind tak til alle, der har vaeret forbi!

Arbejdsmaessigt har det ogsaa vaeret et spaendende aar, hvor vi har faaet nogle gode resultater i laboratoriet, og jeg var til konference i Rom med Hiroko som medfoelgende fysikerkone. Udover de mange gode oplevelser, jeg har haft herovre, har der selvfoelgelig ogsaa vaeret nogle mindre gode ting: Det er nogengange haardt at vaere saa langt vaek fra familie og venner, og vi har heller ikke altid saa meget tid sammen i hjemmet paa grund af lange arbejdstider. Paa trods af det er jeg glad for at vaere her, og for de erfaringer jeg faar (selvom jeg slet ikke har laert saa meget japansk, som jeg havde haabet paa).

Med hensyn til bloggen her, saa har jeg vist ikke vaeret saerlig ihaerdig med opdateringerne. Jeg tror ikke, rigtig jeg duer til at skrive jaevnlige indlaeg om loest og fast. Jeg skal nok proeve at fortsaette med at skrive her, men ellers vil jeg foreslaa at I kigger paa min nye tumblelog - en slags miniblog der kraever meget mindre indsats af mig. Super! Foreloebig har jeg primaert brugt den til at uploade fotos, jeg har taget fra mobiltelefonen, og det vil jeg nok blive ved med. Saa selvom jeg skriver paa engelsk der, saa skulle den vaere til at foelge med i ogsaa for bedsteforaeldrene ;) Vaer saa artig at kigge ind paa http://turningmirrors.tumblr.com.

Endelig vil jeg oenske alle, der maatte laese dette, et rigtig lykkeligt 2010 med godt helbred, penge nok, mange gode stunder med familie og venner, og rigeligt med dage hvor I kan gaa i seng med foelelse af at livet er smukt.

Godt nytaar!

09 december 2009

Selvmord

I går morges, på vej til arbejde standsede toget pludseligt. I højttalerne sagde de noget om problemer på Gotanda station, der hvor jeg var stået på få minutter tidligere. Jeg fik aldrig helt fat på, hvad der var galt. Der gik omkring 5 minutter før toget kørte videre, men da det kom ind på Ebisu, næste station, stod det stille, og vi fik at vide at der ville gå en rum tid før kørslen blev genoptaget. Jeg valgte at tage metroen videre i stedet, selvom det også tog lang tid, kostede ekstra, og betød at jeg måtte gå et godt stykke vej. Jeg kom på arbejde tre kvarter for sent.

I dag fortalte en kollega at det var en 60-årig mand, der havde sprunget ud foran toget på Gotanda. Kun et par minutter efter jeg havde været på platformen! Uhyggeligt...

Desværre er det slet ikke en sjælden hændelse her i Japan at frustrerede eller livstrætte mennesker begår selvmord foran et tog. Det er vældig trist, især fordi de efterladte udover chokket og sorgen ofte også må imødese et erstatningskrav fra jernbaneselskabet. Stakler!

PS. Tænkte lige over at ordet "selv-mord" på dansk virker meget kraftigere end det lidt sterile latinsk-engelske "suicide". På japansk er det også selv-mord: 自殺 (jisatsu).

10 november 2009

Invasion fra Hundested

Min kære familie fik ikke helt nok af Japan da de var her i foråret, så da SAS satte prisen til Tokyo langt ned, tog de en hurtig beslutning og bookede en efterårstur.

Mor, far og Carina ankom for halvanden uge siden; Carina rejste hjem igen i søndags, mens de gamle tager en uge mere. Lige nu er de fire dage i Kyoto. Jeg kunne tage en smule fri fra arbejdet, så vi har haft noget tid sammen til at opdage Tokyo, området omkring Fuji, og god mad. Især turen til Fuji-5-Søer, hvor Hiroko også var med, var lækker. Der var fuld hammer på efterårsfarverne, og især japansk ahorn og gingko er nogle af de flotteste træer man kan forestille sig. Så nu har mine kære set landet på de to smukkeste årstider, og behøver næsten ikke komme igen - selvom jeg meget håber, vi får chancen for at ses herovre igen engang.

Jeg og Hiroko er meget heldige at familien har været her hele to gange i år, på trods af prisen og den lange tur. Det, at have mulighed for at være sammen med dem, opvejer helt sikkert det besvær, det giver i dagligdagen, at få de 45 m2 invaderet af 3 ekstra beboere (^-^)

29 august 2009

Jordskredsvalg i morgen

I morgen er der valg til Japans underhus, og alt tyder på at vi skal bevidne det nok største politiske skifte i Japans nyere historie. Siden 1955 har partiet LDP, liberaldemokraterne, siddet på magten konstant på nær i knap et år i starten af 90'erne. Meget af tiden nærmest uden opposition, altså stort set et et-parti styre. 

LDP har ganske givet en stor del af æren for Japans industrielle og økonomiske tigerspring efter krigen, men siden de gode tider og den konstante fremgang sluttede med boligboblen i 1990 har de haft mere end svært ved at få landet ud af sumpen igen. Udover den meget lave økonomiske vækst har Japan også et gigantisk demografisk problem - folk bliver ældre end noget andet sted på jorden, men samtidig fødes der kun 1,3 børn per kvinde. Resultatet er selvfølgelig en "ældrebyrde" i horisonten som siger spar-to til den danske, og det vil komme til at gå landet temmelig skidt hvis ikke der bliver gjort noget alvorligt ved problemet. Det er LDP tilsyneladende helt ude af stand til. Siden Koizumi gik af for få år siden har der været tre forskellige premierministre, mere eller mindre ude af stand til at samle opbakning i deres eget parti til de politikker de nu engang kunne finde ud af at frembringe. Den nuværende PM, Taro Aso, er mere upopulær end nogensinde, og han og hans regering har ikke været overbevisende i deres håndtering af finanskrisen.

Alt i alt er der enorm utilfredshed med LDP, og det kommer så det største oppositionsparti, DPJ (Demokraterne), til gode. De fleste vælgere tvivler tilsyneladende på at DPJ, oprindeligt en udbryderfaktion fra LDP, vil kunne gøre det væsentligt bedre end LDP, men nu er tiden endeligt inde til at folk vil have noget forandring. Og det kommer der så i stor stil: Meningsmålinger tyder på at DPJ vil få omkring 300 af de 480 pladser i parlamentet, imod de nuværende 113 pladser og 296 til LDP. Det bliver altså noget af en jordskredssejr for DPJ og en katastrofe for LDP! Med hensyn til de politiske standpunkter, så er der ikke den store forskel på de to partier - som udgangspunkt er de begge konservative, med en lidt mere social profil til DPJ. Men jeg bliver nødt til at sætte mig bedre ind i tingene før jeg rigtig kan udtale mig om det...

Jeg er en anelse begejstret for at jeg kommer til at opleve sådan et vendepunkt i Japans politiske historie på første hold. Men så heller ikke mere end det - efter hvad jeg har læst og oplevet indtil nu, så er japansk politik som udgangspunkt ikke superspændende, og politikerne er endnu mere håbløse, inkompetente, og reformangste end derhjemme (især det sidste siger ikke så lidt!). Men jo mere jeg sætter mig ind i tingene, jo mere interessant bliver det, som det jo ofte er tilfældet. For nylig faldt jeg over en eminent blog, Observing Japan, som meget detaljeret beskriver alle facetter af den politiske verden og valget her. Det er næsten for meget af det gode, men meget lærerigt for mig.

I morgen skal jeg nok se lidt valg i TV!

09 august 2009

6.9


Her til aften blev Japan, og især området omkring Tokyo, ramt af et temmelig stort jordskælv. Vi var hjemme i lejligheden, midt i en Skype-samtale med Hirokos kusine Mikiko og hendes mand Jesper da hele hytten pludselig begyndte at ryste. Vi kunne bare konstatere til hinanden på Skype: nå, nu har vi lige et jordskælv...

Det startede stille og roligt og føltes som et af de få skælv, jeg har oplevet tidligere her. Men efter få  sekunder blev det voldsommere og voldsommere; gulvet bevægede sig i alle retninger, og små nipsting faldt ned fra hylderne. På computerskærmen kunne vi se at planterne i Mikiko og Jespers stue bevægede sig, og deres lille baby begyndte at græde lidt. Jeg overvejede om vi skulle lægge os ind under bordet, som jeg har lært man skal, men der er ikke rigtig der kan falde ned i hovedet på os, så det gav ikke så meget mening. I stedet tog Hiroko og jeg bare hinanden i hånden og mærkede skælvet bare fortsætte og fortsætte. Og det fortsatte i over et minut tror jeg. 

Hiroko tændte for fjernsynet for at se efter de beskeder, myndighederne sender ud som tekster indover tv-programmerne. Der kunne vi se, mens skælvet var ved at "ryste færdig" at det var blevet målt til en styrke på 4 på den særlige japanske skala, som angiver den relative effekt for hvert enkelt målepunkt - andre steder i landet føltes det kun som en 3'er, 2'er eller 1'er. På den almindelige Richterskala blev det målt til hele 6.9 - ret meget - og epicentret var i havet lidt syd for Tokyo. Figuren ovenfor (fra weathernews.jp) viser at skælvet var kraftigst på Kanto-sletten, hvor Tokyo ligger - det er ca. der hvor alle de gule 4-tal er.

Til alt held var det ikke så voldsomt, som det kan blive, og det ser ikke ud til at der er mange skader - hos os var der ikke andre ofre end Chip & Chap, der sidder på toppen af en reol. Og så var jeg en anelse rystet og rundtosset bagefter, men også lidt imponeret og spændt over at have oplevet sådan en omgang. Og så brugte jeg den næste halve times tid på at følge reaktionerne på skælvet på Twitter, hvor jeg følger mange udlændinge, der bor i Japan :)

26 juli 2009

Ippan kokai

Denne fredag og lørdag var der åbent hus på NICT. Det var et ret så stort arrangement med flere tusinde besøgende. Især havde arrangørerne gjort meget for at tiltrække børn, bl.a. med en kawaii maskot (selfølgelig!), lege-workshops hvor de kunne bygge en radio eller samle et LAN-kabel, demonstration af robotter osv. Resultatet var at min arbejdsplads var omdannet til en børnehave i de to dage - og det var ret fantastisk! Glade, mere eller mindre begejstrede unger i alle aldre med deres mor, en ballon eller den uddelte "godtepose" i hånden.

Fra vores gruppe havde vi ikke noget særligt børnevenligt at vise, kun kvanteplakater, så vores publikum var mest interesserede voksne. Jeg slap med at stå og passe dem i halvanden time. Efter det var overstået lørdag gik nogle stykker af os op på taget med god udsigt over Kokubunji og nød en fyraftensøl i det lækre sommervejr (sol, 30 grader, ikke for fugtigt). Med sådan en dag er det helt ok at arbejde lørdag...

12 juni 2009

Cool kalender fra UNIQLO



UNIQLO er en stor kæde af no-brand tøjbutikker. Prøv at se kalenderen i den fulde udgave (klik på den) - mange lækre "miniaturefilm" fra Japan.

01 juni 2009

Dufte og minder

Jeg er ret fascineret af hvor tæt lugtesansen og den dybe hukommelse er forbundet. Kender I ikke det: nogen gange kan sansningen af en ganske simpel duft med et glimt genkalde minder fra længe siden - minder som var lagret dybt nede, men som med et står lysende skarpt. I dag på vej til arbejde gik jeg forbi en mand der skyllede fliserne foran sin dør med rigeligt vand. Jorden var blevet opvarmet af sommertemperaturen og solen, og den kraftige duft af varme, våde fliser og asfalt fik mig med det samme til at mindes en sommerdag i Lynæs hvor far eller jeg vaskede bil. Det sjove er at det ikke bare er noget jeg kom til at tænke på. Jeg kan virkelig fornemme hvordan hjernen har været helt nede og rode i gemmerne for at finde det minde frem - og det er den pludselige lugt af noget velkendt der har fået hjernen til at gå på jagt. Det samme sker stort set aldrig når jeg f.eks. hører musik eller ser noget jeg har set før - i hvert fald ikke på samme måde.

Jeg er overbevist om at der må være en direkte kanal inde i hjernen fra næsen og ned til den store tank med gamle, halvglemte minder. Well, jeg bør nok prøve at finde ud af hvordan det i virkeligheden hænger sammen, men foreløbig er det min teori :)

02 maj 2009

Bryllup vel overstået!

Hiroko og jeg blev gift i Shinto-stil i Meiji Jingu 12. april 2009 i overværelse af omtrent 25 gæster fra Danmark og selvfølgelig en del fra Japan. Det var en helt fantastisk dag som jeg bør skrive mere om en anden gang - hvis ikke jeg bare nøjes med at skrive en mail rundt.

Siden bryllupstiden har vi bare nydt rigtig meget at være ægtepar og at alt omkring brylluppet gik så godt. Vi har ikke brugt meget tid på at skrive takkekort, mails til venner og familie som ikke var med osv. - det er noget vi skal have fulgt op på, men vi tager det lidt stille og roligt nu.

I dag tager vi op i bjergene for at være i Hirokos families sommerhus i 4 dage. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud af byen og til at slappe helt af - endda uden internet!

Det var bare det jeg ville fortælle... :) Skal nok skrive mere senere.

18 februar 2009

Sommer

I weekenden havde vejret besluttet sig for at det havde været forår tilstrækkeligt længe og at det nu var tid til at prøve noget nyt. Så lørdag blev det 24 grader varmt. Jeg lå på vores mur og tog solbad om formiddagen - i midten af februar!
Det var så også det. "Nu er det prøvet," tænkte vejret, "men de skal heller ikke blive forvænte." Så her først på ugen blev det mere normale vintertemperaturer - hvilket så stadig er omkring 10 grader varmere end derhjemme (eller 20 lige for tiden måske?).

11 februar 2009

Du ønsker være + du kan lide være --> ???

I Østen er det romerske bogstavers primære formål at tjene som dekoration, mere end det er at formidle information. Helt som vi har det med kinesiske tegn. Som regel bliver bogstaverne med ret stor præcision kombineret til ord fra det engelske sprog. Den videre sammensætning af disse ord til sætninger foregår dog ofte med en forbløffende ligegyldighed overfor grammatik, kontekst og mening. Til gengæld ser det herregodt ud!
Af de mange gode grin jeg har fået over bizar og kreativ brug af engelsk er det jeg fik over dette bizare og kreative skilt på en karaokebar nok i top-5. Jeg ville SÅ gerne vide hvad der i virkeligheden foregår ude på det dametoilet..!?

05 februar 2009

Ae Oe Aa

Det sidste stykke tid har jeg arbejdet ret laenge - maaske i snit 11-12 timer om dagen, hvortil kommer 2 1/2 times transporttid. Det er derfor begraenset hvad jeg har af fritid (det samme gaelder Hiroko), og det er helt klart det vaerste ved at vaere herovre.
Naar jeg har lidt overskud derhjemme er der nok at goere med at arrangere bryllup. Derfor bliver det ikke til saa mange blogindlaeg - har masser af gode ideer, men det naar ikke laengere end dertil.
Jeg vil fremover proeve at udnytte at jeg kan skrive indlaeg direkte fra mobilen via mail - ligesom jeg goer nu. Isaer er det nemt lige at smaekke et foto op hvis jeg har set noget sjovt - saa giv mig venligst smaek hvis jeg ikke faar gjort det!
Det burde i oevrigt staa klart nu at japanerne ikke har fundet det besvaeret vaerd at understoette danske bogstaver - saa vaer soed at baere over med det :)