Enjoy your socks and inner style

Blogflyttedag

2010-01-24T23:59:00.002+09:00

Efter at have leget med tumblr i et stykke tid på min turningmirrors side er jeg blevet så begejstret for det, at jeg har valgt at flytte min normale danske blog over til tumblr. Så for fremtiden vil mine opdateringer (som forhåbentlig bliver bare en anelse hyppigere nu) være at finde på

http://enjoyyoursocks.tumblr.com

Jeg har overført alle de gamle indlæg fra denne blog til den nye, men desværre er det ikke muligt at få kommentarerne med, så derfor lader jeg den gamle blive på http://blog.neer.dk - i hvert fald i et stykke tid.

Over and out...

Havkylling

2010-01-19T21:51:00.004+09:00

Dagens aftensmad bliver en grøn tunsalat og "niku-man" (en blød bolle med noget kødsnask indeni). Når jeg køber ind i supermarkedet her tager det som regel en del længere tid end derhjemme i Danmark - jeg skal jo lige finde ud af, hvad det egentlig er, jeg står overfor på hylderne. I dag skulle jeg så købe dåsetun for første gang, og så måtte jeg jo til at undersøge markedet. Det var en af de udfordringer, som gør det så spændende at bo herovre - hvilken af de 20-30 forskellige dåser minder mon mest om tun i vand som jeg kender det?

Her gjorde jeg så den fantastiske opdagelse: Et af de tilsyneladende største mærker indenfor dåsetun hedder simpelthen Sea Chicken! (シーチキン, shiichikin) Fantastisk navn. Det blev kun endnu bedre, da jeg opdagede at nogle af dåserne med tun i virkeligheden ikke indeholdt tun men... kylling! Rigtig landkylling, så vidt jeg kunne forstå.

Billedet herover viser havkyllinge-udvalget, snuppet direkte fra japansk wikipedia. I øverste række fra venstre har vi

havkyllingeflager (shiichikin fureeku)
fancy havkylling (shiichikin fanshii)
mild havkylling (shiichikin mairudo)

og i anden række:

store havkyllingeflager, uden olie (kun 1/3 karorii!)
endnu en gang mild havkylling, denne gang i rapsolie
og endelig havkylling uden smag og kalorier (en kombo af de to forrige)

Jeg kunne slet ikke tage stilling til alle de varianter af havkylling, så jeg endte med at købe en helt almindelig, kedelig dåse "karorii-1/2 tsuna fureeku" af mærket SSK. Så bliver det spændende at finde ud af præcist hvilket dyr, det smager af...

PS. Læg mærke til det lækre slogan!

Nytårshilsen

2009-12-31T20:49:00.004+09:00

Saa er 2009 ved at rinde ud - et aar der har vaeret helt saerligt for Hiroko og mig. Det er det foerste aar, siden Hiroko forlod Danmark i 2005, at vi har vaeret i samme verdensdel hovedparten af tiden. I april havde vi et fantastisk bryllup i Tokyo, i traditionel japansk stil med et par danske indslag. Vi blev meget overvaeldede over at have hele 25 gaester med fra Danmark, hvilket gjorde det til en anderledes oplevelse ogsaa for de lokale. I det hele taget har jeg vaeret meget glad for de rigtig mange besoeg hjemmefra - tusind tak til alle, der har vaeret forbi!

Arbejdsmaessigt har det ogsaa vaeret et spaendende aar, hvor vi har faaet nogle gode resultater i laboratoriet, og jeg var til konference i Rom med Hiroko som medfoelgende fysikerkone. Udover de mange gode oplevelser, jeg har haft herovre, har der selvfoelgelig ogsaa vaeret nogle mindre gode ting: Det er nogengange haardt at vaere saa langt vaek fra familie og venner, og vi har heller ikke altid saa meget tid sammen i hjemmet paa grund af lange arbejdstider. Paa trods af det er jeg glad for at vaere her, og for de erfaringer jeg faar (selvom jeg slet ikke har laert saa meget japansk, som jeg havde haabet paa).

Med hensyn til bloggen her, saa har jeg vist ikke vaeret saerlig ihaerdig med opdateringerne. Jeg tror ikke, rigtig jeg duer til at skrive jaevnlige indlaeg om loest og fast. Jeg skal nok proeve at fortsaette med at skrive her, men ellers vil jeg foreslaa at I kigger paa min nye tumblelog - en slags miniblog der kraever meget mindre indsats af mig. Super! Foreloebig har jeg primaert brugt den til at uploade fotos, jeg har taget fra mobiltelefonen, og det vil jeg nok blive ved med. Saa selvom jeg skriver paa engelsk der, saa skulle den vaere til at foelge med i ogsaa for bedsteforaeldrene ;) Vaer saa artig at kigge ind paa http://turningmirrors.tumblr.com.

Endelig vil jeg oenske alle, der maatte laese dette, et rigtig lykkeligt 2010 med godt helbred, penge nok, mange gode stunder med familie og venner, og rigeligt med dage hvor I kan gaa i seng med foelelse af at livet er smukt.

Godt nytaar!

Selvmord

2009-12-09T23:25:00.002+09:00

I går morges, på vej til arbejde standsede toget pludseligt. I højttalerne sagde de noget om problemer på Gotanda station, der hvor jeg var stået på få minutter tidligere. Jeg fik aldrig helt fat på, hvad der var galt. Der gik omkring 5 minutter før toget kørte videre, men da det kom ind på Ebisu, næste station, stod det stille, og vi fik at vide at der ville gå en rum tid før kørslen blev genoptaget. Jeg valgte at tage metroen videre i stedet, selvom det også tog lang tid, kostede ekstra, og betød at jeg måtte gå et godt stykke vej. Jeg kom på arbejde tre kvarter for sent.

I dag fortalte en kollega at det var en 60-årig mand, der havde sprunget ud foran toget på Gotanda. Kun et par minutter efter jeg havde været på platformen! Uhyggeligt...

Desværre er det slet ikke en sjælden hændelse her i Japan at frustrerede eller livstrætte mennesker begår selvmord foran et tog. Det er vældig trist, især fordi de efterladte udover chokket og sorgen ofte også må imødese et erstatningskrav fra jernbaneselskabet. Stakler!

PS. Tænkte lige over at ordet "selv-mord" på dansk virker meget kraftigere end det lidt sterile latinsk-engelske "suicide". På japansk er det også selv-mord: 自殺 (jisatsu).

Invasion fra Hundested

2009-11-10T17:54:00.003+09:00

Min kære familie fik ikke helt nok af Japan da de var her i foråret, så da SAS satte prisen til Tokyo langt ned, tog de en hurtig beslutning og bookede en efterårstur.

Mor, far og Carina ankom for halvanden uge siden; Carina rejste hjem igen i søndags, mens de gamle tager en uge mere. Lige nu er de fire dage i Kyoto. Jeg kunne tage en smule fri fra arbejdet, så vi har haft noget tid sammen til at opdage Tokyo, området omkring Fuji, og god mad. Især turen til Fuji-5-Søer, hvor Hiroko også var med, var lækker. Der var fuld hammer på efterårsfarverne, og især japansk ahorn og gingko er nogle af de flotteste træer man kan forestille sig. Så nu har mine kære set landet på de to smukkeste årstider, og behøver næsten ikke komme igen - selvom jeg meget håber, vi får chancen for at ses herovre igen engang.

Jeg og Hiroko er meget heldige at familien har været her hele to gange i år, på trods af prisen og den lange tur. Det, at have mulighed for at være sammen med dem, opvejer helt sikkert det besvær, det giver i dagligdagen, at få de 45 m2 invaderet af 3 ekstra beboere (^-^)

Jordskredsvalg i morgen

2009-08-29T19:09:00.005+09:00

I morgen er der valg til Japans underhus, og alt tyder på at vi skal bevidne det nok største politiske skifte i Japans nyere historie. Siden 1955 har partiet LDP, liberaldemokraterne, siddet på magten konstant på nær i knap et år i starten af 90'erne. Meget af tiden nærmest uden opposition, altså stort set et et-parti styre.

LDP har ganske givet en stor del af æren for Japans industrielle og økonomiske tigerspring efter krigen, men siden de gode tider og den konstante fremgang sluttede med boligboblen i 1990 har de haft mere end svært ved at få landet ud af sumpen igen. Udover den meget lave økonomiske vækst har Japan også et gigantisk demografisk problem - folk bliver ældre end noget andet sted på jorden, men samtidig fødes der kun 1,3 børn per kvinde. Resultatet er selvfølgelig en "ældrebyrde" i horisonten som siger spar-to til den danske, og det vil komme til at gå landet temmelig skidt hvis ikke der bliver gjort noget alvorligt ved problemet. Det er LDP tilsyneladende helt ude af stand til. Siden Koizumi gik af for få år siden har der været tre forskellige premierministre, mere eller mindre ude af stand til at samle opbakning i deres eget parti til de politikker de nu engang kunne finde ud af at frembringe. Den nuværende PM, Taro Aso, er mere upopulær end nogensinde, og han og hans regering har ikke været overbevisende i deres håndtering af finanskrisen.

Alt i alt er der enorm utilfredshed med LDP, og det kommer så det største oppositionsparti, DPJ (Demokraterne), til gode. De fleste vælgere tvivler tilsyneladende på at DPJ, oprindeligt en udbryderfaktion fra LDP, vil kunne gøre det væsentligt bedre end LDP, men nu er tiden endeligt inde til at folk vil have noget forandring. Og det kommer der så i stor stil: Meningsmålinger tyder på at DPJ vil få omkring 300 af de 480 pladser i parlamentet, imod de nuværende 113 pladser og 296 til LDP. Det bliver altså noget af en jordskredssejr for DPJ og en katastrofe for LDP! Med hensyn til de politiske standpunkter, så er der ikke den store forskel på de to partier - som udgangspunkt er de begge konservative, med en lidt mere social profil til DPJ. Men jeg bliver nødt til at sætte mig bedre ind i tingene før jeg rigtig kan udtale mig om det...

Jeg er en anelse begejstret for at jeg kommer til at opleve sådan et vendepunkt i Japans politiske historie på første hold. Men så heller ikke mere end det - efter hvad jeg har læst og oplevet indtil nu, så er japansk politik som udgangspunkt ikke superspændende, og politikerne er endnu mere håbløse, inkompetente, og reformangste end derhjemme (især det sidste siger ikke så lidt!). Men jo mere jeg sætter mig ind i tingene, jo mere interessant bliver det, som det jo ofte er tilfældet. For nylig faldt jeg over en eminent blog, Observing Japan, som meget detaljeret beskriver alle facetter af den politiske verden og valget her. Det er næsten for meget af det gode, men meget lærerigt for mig.

I morgen skal jeg nok se lidt valg i TV!

6.9

2009-08-09T21:06:00.005+09:00

Her til aften blev Japan, og især området omkring Tokyo, ramt af et temmelig stort jordskælv. Vi var hjemme i lejligheden, midt i en Skype-samtale med Hirokos kusine Mikiko og hendes mand Jesper da hele hytten pludselig begyndte at ryste. Vi kunne bare konstatere til hinanden på Skype: nå, nu har vi lige et jordskælv...

Det startede stille og roligt og føltes som et af de få skælv, jeg har oplevet tidligere her. Men efter få sekunder blev det voldsommere og voldsommere; gulvet bevægede sig i alle retninger, og små nipsting faldt ned fra hylderne. På computerskærmen kunne vi se at planterne i Mikiko og Jespers stue bevægede sig, og deres lille baby begyndte at græde lidt. Jeg overvejede om vi skulle lægge os ind under bordet, som jeg har lært man skal, men der er ikke rigtig der kan falde ned i hovedet på os, så det gav ikke så meget mening. I stedet tog Hiroko og jeg bare hinanden i hånden og mærkede skælvet bare fortsætte og fortsætte. Og det fortsatte i over et minut tror jeg.

Hiroko tændte for fjernsynet for at se efter de beskeder, myndighederne sender ud som tekster indover tv-programmerne. Der kunne vi se, mens skælvet var ved at "ryste færdig" at det var blevet målt til en styrke på 4 på den særlige japanske skala, som angiver den relative effekt for hvert enkelt målepunkt - andre steder i landet føltes det kun som en 3'er, 2'er eller 1'er. På den almindelige Richterskala blev det målt til hele 6.9 - ret meget - og epicentret var i havet lidt syd for Tokyo. Figuren ovenfor (fra weathernews.jp) viser at skælvet var kraftigst på Kanto-sletten, hvor Tokyo ligger - det er ca. der hvor alle de gule 4-tal er.

Til alt held var det ikke så voldsomt, som det kan blive, og det ser ikke ud til at der er mange skader - hos os var der ikke andre ofre end Chip & Chap, der sidder på toppen af en reol. Og så var jeg en anelse rystet og rundtosset bagefter, men også lidt imponeret og spændt over at have oplevet sådan en omgang. Og så brugte jeg den næste halve times tid på at følge reaktionerne på skælvet på Twitter, hvor jeg følger mange udlændinge, der bor i Japan :)

Ippan kokai

2009-07-26T14:01:00.003+09:00

Denne fredag og lørdag var der åbent hus på NICT. Det var et ret så stort arrangement med flere tusinde besøgende. Især havde arrangørerne gjort meget for at tiltrække børn, bl.a. med en kawaii maskot (selfølgelig!), lege-workshops hvor de kunne bygge en radio eller samle et LAN-kabel, demonstration af robotter osv. Resultatet var at min arbejdsplads var omdannet til en børnehave i de to dage - og det var ret fantastisk! Glade, mere eller mindre begejstrede unger i alle aldre med deres mor, en ballon eller den uddelte "godtepose" i hånden.

Fra vores gruppe havde vi ikke noget særligt børnevenligt at vise, kun kvanteplakater, så vores publikum var mest interesserede voksne. Jeg slap med at stå og passe dem i halvanden time. Efter det var overstået lørdag gik nogle stykker af os op på taget med god udsigt over Kokubunji og nød en fyraftensøl i det lækre sommervejr (sol, 30 grader, ikke for fugtigt). Med sådan en dag er det helt ok at arbejde lørdag...

Cool kalender fra UNIQLO

2009-06-12T02:04:00.005+09:00

UNIQLO er en stor kæde af no-brand tøjbutikker. Prøv at se kalenderen i den fulde udgave (klik på den) - mange lækre "miniaturefilm" fra Japan.

Dufte og minder

2009-06-01T10:04:00.004+09:00

Jeg er ret fascineret af hvor tæt lugtesansen og den dybe hukommelse er forbundet. Kender I ikke det: nogen gange kan sansningen af en ganske simpel duft med et glimt genkalde minder fra længe siden - minder som var lagret dybt nede, men som med et står lysende skarpt. I dag på vej til arbejde gik jeg forbi en mand der skyllede fliserne foran sin dør med rigeligt vand. Jorden var blevet opvarmet af sommertemperaturen og solen, og den kraftige duft af varme, våde fliser og asfalt fik mig med det samme til at mindes en sommerdag i Lynæs hvor far eller jeg vaskede bil. Det sjove er at det ikke bare er noget jeg kom til at tænke på. Jeg kan virkelig fornemme hvordan hjernen har været helt nede og rode i gemmerne for at finde det minde frem - og det er den pludselige lugt af noget velkendt der har fået hjernen til at gå på jagt. Det samme sker stort set aldrig når jeg f.eks. hører musik eller ser noget jeg har set før - i hvert fald ikke på samme måde.

Jeg er overbevist om at der må være en direkte kanal inde i hjernen fra næsen og ned til den store tank med gamle, halvglemte minder. Well, jeg bør nok prøve at finde ud af hvordan det i virkeligheden hænger sammen, men foreløbig er det min teori :)

Bryllup vel overstået!

2009-05-02T18:56:00.003+09:00

Hiroko og jeg blev gift i Shinto-stil i Meiji Jingu 12. april 2009 i overværelse af omtrent 25 gæster fra Danmark og selvfølgelig en del fra Japan. Det var en helt fantastisk dag som jeg bør skrive mere om en anden gang - hvis ikke jeg bare nøjes med at skrive en mail rundt.

Siden bryllupstiden har vi bare nydt rigtig meget at være ægtepar og at alt omkring brylluppet gik så godt. Vi har ikke brugt meget tid på at skrive takkekort, mails til venner og familie som ikke var med osv. - det er noget vi skal have fulgt op på, men vi tager det lidt stille og roligt nu.

I dag tager vi op i bjergene for at være i Hirokos families sommerhus i 4 dage. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud af byen og til at slappe helt af - endda uden internet!

Det var bare det jeg ville fortælle... :) Skal nok skrive mere senere.

Sommer

2009-02-18T20:48:00.002+09:00

I weekenden havde vejret besluttet sig for at det havde været forår tilstrækkeligt længe og at det nu var tid til at prøve noget nyt. Så lørdag blev det 24 grader varmt. Jeg lå på vores mur og tog solbad om formiddagen - i midten af februar!
Det var så også det. "Nu er det prøvet," tænkte vejret, "men de skal heller ikke blive forvænte." Så her først på ugen blev det mere normale vintertemperaturer - hvilket så stadig er omkring 10 grader varmere end derhjemme (eller 20 lige for tiden måske?).

Du ønsker være + du kan lide være --> ???

2009-02-11T00:10:00.003+09:00

I Østen er det romerske bogstavers primære formål at tjene som dekoration, mere end det er at formidle information. Helt som vi har det med kinesiske tegn. Som regel bliver bogstaverne med ret stor præcision kombineret til ord fra det engelske sprog. Den videre sammensætning af disse ord til sætninger foregår dog ofte med en forbløffende ligegyldighed overfor grammatik, kontekst og mening. Til gengæld ser det herregodt ud!
Af de mange gode grin jeg har fået over bizar og kreativ brug af engelsk er det jeg fik over dette bizare og kreative skilt på en karaokebar nok i top-5. Jeg ville SÅ gerne vide hvad der i virkeligheden foregår ude på det dametoilet..!?

Ae Oe Aa

2009-02-05T21:51:00.001+09:00

Det sidste stykke tid har jeg arbejdet ret laenge - maaske i snit 11-12 timer om dagen, hvortil kommer 2 1/2 times transporttid. Det er derfor begraenset hvad jeg har af fritid (det samme gaelder Hiroko), og det er helt klart det vaerste ved at vaere herovre.
Naar jeg har lidt overskud derhjemme er der nok at goere med at arrangere bryllup. Derfor bliver det ikke til saa mange blogindlaeg - har masser af gode ideer, men det naar ikke laengere end dertil.
Jeg vil fremover proeve at udnytte at jeg kan skrive indlaeg direkte fra mobilen via mail - ligesom jeg goer nu. Isaer er det nemt lige at smaekke et foto op hvis jeg har set noget sjovt - saa giv mig venligst smaek hvis jeg ikke faar gjort det!
Det burde i oevrigt staa klart nu at japanerne ikke har fundet det besvaeret vaerd at understoette danske bogstaver - saa vaer soed at baere over med det :)

Mindet om et stort træ

2008-12-14T00:35:00.005+09:00

Forleden fik Hiroko en fin gave et eller andet sted fra. Det var denne flotte bog, i æske og det hele:

Titlen 思い出の大きな木 (omoide no ookina ki) betyder "Minder om et stort træ". Hmm... lyder som en rigtig thriller. Måske er det i virkeligheden en undertitel, og den rigtige titel er "Koyama's Baum"? En lidt pudsig leflen for et tysk publikum her.

På bagsiden af æsken er (under)titlen nok så venligt skrevet på engelsk:

På undersiden får vi et ultrakort sammendrag af historien (klik på billedet for at se det i større udgave):

Man kan næsten ikke vente med at lade sig underholde i dagevis af fortællingerne om lille Susumu og træet...

Bogen er ganske lækkert bundet ind med imiteret træ. Lidt usædvanligt har forfatteren, Susumu Koyama, tilsyneladende valgt at opkalde sin hovedperson efter sig selv. Måske er det en selvbiografi af en art?

Det er i hvert fald en vældig seriøs fortælling... det er blevet stemplet på blad-enderne:

Lad os åbne bogen og bladre lidt i den...

Men..!! Den er hul indeni! Og i hullet ligger en.. en Baumkuchen. Sgu.

- som vi i øvrigt har taget en lille bid af...

Den smagte godt, men jeg er ikke helt sikker på at den havde fortjent så fancy en indpakning. I øvrigt så har vi lille Susumus historie på indersiden af coveret. Den er en del kortere end man lige havde regnet med. Måske godt det samme.

Jeg har ikke fået oversat mig igennem historien endnu - men har i hvert fald fundet ud af at det store træ, helt centralt for historien, er placeret på en bakke ude i bedstes baghave.

Jeg må indrømme at jeg var virkelig imponeret over denne kreative og vildt overdrevne emballering af en simpel Baumkuchen (selvom den var ret lækker!). Min egen lille fortælling her viser to ting:

Japanere elsker at emballere ting. Et bolsje kan stort set ikke sælges uden at være pakket ind i mindst tre lag plastic/pap.

Japanere elsker Baumkuchen. Det er en basisvare i enhver konbini (døgnkiosk) på linie med mælk, tørrede blæksprutter, tandpasta og manga-magasiner.

Rent faktisk havde jeg aldrig hørt om Baumkuchen før jeg kom til Japan - har I? Ifølge Wikipedia er det "King of Cakes". Hmm... hvad mon franskmændende siger til det. Sammen med Koyama Style Trækagen var der naturligvis en folder med en masse baggrundsviden om den. Her kan man se hvordan sådan en kongekage bliver fabrikeret, og det ser da meget skægt ud:

Her til sidst skal I ikke snydes for en smuk gang poesi, fra undersiden af "bogen" (forstør billedet for at læse det ordentligt):

Hvor vil DU plante et træ denne gang? Jeg spørger bare.

Jordskælv

2008-12-03T00:57:00.002+09:00

I går blev arbejdsdagen afbrudt i godt en times tid, da der var kombineret katastrofeberedskabsøvelse og generel ulykkes/katastrofetræning på NICT. Efter at have stået og småfrosset i et stykke tid og ventet på at alle mand var meldt ved godt helbred og ude af bygningen var der diverse demonstrationer ved det lokale brandvæsen. Vi kunne prøve at fyre en brandslukker af, genoplive en gummitorso med et AED-apparat, og prøve at opleve et kategori 7 jordskælv i en mobil simulator (kategori 7 er det højeste på den japanske skala, ikke helt sammenlignelig med Richterskalaen). Det var faktisk ret skægt at krybe sammen under bordet og blive rusket seriøst igennem, men det er skræmmende at tænke på hvordan det vil være i virkeligheden, hvor ting, møbler, og måske endda vægge flyver om ørerne på én. Jeg satser på at The Big One lader vente på sig en del år endnu.

Efter øvelsen gik jeg tilbage til laboratoriet, og meget pudsigt var der kort efter det første jordskælv, jeg har lagt mærke til mens jeg har været her i denne omgang. Det var et meget lille et - varede kun et sekund eller to, og mine kolleger lagde ikke mærke til det - men den var god nok: Japans meteorologiske institut havde information oppe om det efter et kvarters tid.

Julebryg, pilgrimsfærd

2008-11-08T19:31:00.005+09:00

I går var det J-dag, og det danske handelskammer i Japan havde arrangeret en forholdsvis stor fest i dagens anledning i Roppongi. Så kl. 12.59 dansk tid fik jeg min første (og muligvis eneste) julebryg i år. Det helt store nummer var selvfølgelig at vi fik dem 8 timer før jer derhjemme. Ved indgangen var der søde japanerinder klædt ud i blå julebrygkjole og -kaninører, og i baren var de store sorte bartendere også iført Tuborg-kostume. På en eller anden måde klædte det dem ikke helt så godt som pigerne... Bortset fra det var det en meget fin fest, men ret tætpakket, da 250 gæster vist var mere end arrangørerne havde regnet med. Der var selvfølgelig en del danskere, men nok ikke mere end omkring 1/3. Kønsfordelingen af danskere i Tokyo er tilsyneladende omkring 80/20 mænd/kvinder. Sjovt nok var fordelingen af japanere til festen nærmere omvendt - jeg aner ikke hvordan alle de piger havde fundet frem til J-dag.

I dag var jeg en tur på Omotesando, den måske mest fashionable shoppinggade i byen. Hiroko skulle til hele to bryllupper i det område i dag, og jeg fulgte med for at kigge lidt på gaden. At gå ned af den og kigge på alle de ultra-stylede mærkevarebutikker er som at tage på en forbrugeristisk pilgrimsfærd. På en måde er det alt for meget, og jeg får brug for at få luft og komme væk fra det hele. På den anden side er det helt vildt fantastisk at iagttage og være en del af (købte selv et sofabord til lejligheden), da shopping er en lige så essentiel del af japansk kultur som at gå i templer, spise sushi og synge karaoke. En tur på Omotesando er et absolut must på en tur til Tokyo, men heldigvis kan det kombineres med et besøg i byens største og smukkeste shintotempel, som er et vidunderligt åndehul fra byens larm (selvom man ikke helt slipper for folkemængden).

I en sidegade opdagede jeg i øvrigt endnu et eksempel på, hvordan Danmark og Dannebrog tilsyneladende er et fasttømret varemærke i Japan - en Hummelbutik, som flager med Dannebrog:

Det var også i dag at H&M åbnede sin kun anden butik i Japan, på en anden sidegade til Omotesando. Jeg ved ikke hvad de foretog sig af åbningsfestligheder, men der var i hvert fald en lang kø af mennesker udenfor (det er lidt svært at se på mit dårlige mobilbillede...):

Elendig blogger

2008-11-02T11:42:00.002+09:00

Hvor er det flot at jeg laver mig en fin blog - bare uden at skrive noget i den! Nu har jeg været i Japan i over en måned, og det er første gang jeg skriver siden lige efter ankomsten. Så her kommer lige et lynhurtigt sammenklip af, hvad den måned er gået med.

Jeg er så småt faldet til på arbejdet. Selve eksperimentet, jeg skal arbejde med, minder meget om det jeg havde i København, men der er en del nye teknikker, jeg skal lære. Min gruppe er noget mindre end Quantop, som jeg kom fra, og langt mindre international - jeg er den første og eneste udlænding - så det kan godt være lidt vanskeligt nogen gange at "passe ind", når mit japanske endnu ikke er godt nok til at følge med i en samtale. Kollegerne er flinke nok, men der er heller ikke så meget socialt samvær, som jeg er vant til, udover at vi tit spiser middag sammen. Jeg har nogle halvlange arbejdsdage, men desværre arbejder Hiroko endnu mere, så det er ikke så tit vi kan spise sammen udover i weekenderne.

Lejligheden har vi stort set fået gjort beboelig, med seng, spisebord, skrivebord, lænestole, køleskab, ovn og vaskemaskine. Vi mangler stadig nogle småting - sofabord, reol, tv osv. - men ellers er der helt rart. Især nyder vi tagterrassen, hvor vi tit sidder og spiser morgenmad oven over byen. Vi har også haft vores første besøgende fra Danmark (forhåbentlig ikke den sidste), Martijn fra Quantop, der var i Tokyo til en konference. Vi var ude og spise på en bar/restaurant og fik en masse lækre ting at spise plus sake og øl for næsten ingen penge. Foreløbig er det den eneste gang, vi har spist god japansk mad ude, men det håber jeg vi får gjort noget mere, for det er en af de helt store oplevelser ved at være her. Vi var godt nok til en familiefest, Hirokos tantes 60-års fødselsdag, hvor vi var på god restaurant, men det var mere italiensk stil.

Jeg skal forsøge at opdatere bloggen lidt hyppigere end hidtil, men har tit svært ved at tage mig sammen, når jeg kommer sent hjem om aftenen. Skal nok prøve, skal nok... Gambarimasu!

Udsigt fra lejligheden

2008-09-30T16:10:00.004+09:00

Vores lejlighed har en halvstor tagterrasse. Jeg havde lidt glemt hvor flot udsigten er, så jeg blev meget begejstret over at se den igen da vi flyttede ind. Vi bor på 13. og øverste etage i et hus der ~~næsten~~ ligger på toppen af en bakke. Da de fleste huse i omegnen er ret lave kan vi derfor se rigtig langt omkring, ud over en stor del af det sydlige Tokyo. Vi kan se fly der letter og lander fra Haneda lufthavn, vi kan se højhus-klyngerne omkring Shinagawa og Osaki, vi kan se en lille bitte smule vand og en del bjerge, selvom de er langt væk. Byen i sig selv er ikke specielt køn at se på, men ret fascinerende, og om aftenen bliver det hele meget flottere. Jeg har ikke fået taget nogle gode aftenbilleder, men her er lidt fra den første dag:

En ny tilværelse og en ny blog...

2008-09-30T15:13:00.008+09:00

Dette indlæg bliver et velkommen til min nye blog. Det er jo så moderne at blogge, uanset om man har noget interessant at fortælle eller ej - eller måske er det allerede ved at blive håbløst gammeldags og erstattet af nye smarte teknologier? Jeg er ikke helt sikker, men her er den i hvert fald - min allerførste, helt egen blog. Den skal primært handle om mine oplevelser fra og tanker om livet i verdens største by, Tokyo. Da det foreløbig er den eneste blog jeg har, vil der måske også snige sig et indlæg eller 17 ind, som ikke har noget med Japan eller mig selv at gøre, men med links til ting jeg vil gøre opmærksom på eller lignende. Læg meget gerne nogle kommentarer til mine indlæg - så bliver jeg sikkert glad!

De første dage i Tokyo

Jeg ankom til Tokyo i fredags, 26. september. Dagen før tog jeg afsked med mor, far og Carina og Rasmus og Kristina som også kom forbi. Det var temmelig hårdt at sige farvel og vinke til familien på vej op ad rulletrappen! Jeg glemte at få en Kleenex med, så jeg har nok set lidt kvæstet ud i sikkerhedskontrollen. I flyet faldt jeg heldigvis i søvn ret hurtigt og sov det meste af turen.

Fredag eftermiddag var jeg på mit nye institut, NICT (National Institute of Information and Communications Technology) for at hilse på og hente nogle formularer vedrørende ansættelsen. Inden da måtte jeg dog forbi et fragtlager og toldkontor for at få udleveret de 7 kasser bagage, jeg havde sendt i forvejen. Det gik altsammen nemt og smertefrit, bortset fra lidt ondt i skulderen af at slæbe taske og kuffert frem og tilbage. Om aftenen kunne jeg så endelig se Hiroko igen, hjemme hos hendes familie. Det var fantstisk at vide at vi nu ikke skal sige farvel igen efter få dage eller uger!

I lørdags besøgte vi så vores nye lejlighed. Da jeg sidst var i Japan i juni så vi på tre lejligheder, og vi faldt for den vi nu har lejet pga. dens store tagterrasse med en fantastisk udsigt. Jeg skriver lidt mere om udsigten i det næste indlæg. Jeg har ikke taget nogen møbler med, og Hiroko har ikke rigtig nogen, så vi skal ud og købe det hele. Vi nåede at få bestilt seng, køleskab, vaskemaskine og støvsuger om lørdagen, men vi får det først leveret næste weekend. Indtil da må vi sove på et hårdt gulv og spise på café eller færdigmad. Ellers har jeg brugt tiden på at pakke kasser ud, skrive et par mails, åbne bankkonto, kigge på mobiltelefoner, og ellers få jetlagget ud af kroppen. I morgen har jeg første dag på det nye job. Jeg glæder mig til at se hvordan det bliver at arbejde herovre...

Selvom der er mange ting jeg kommer til at savne i Danmark - især venner og familie - så håber og tror jeg også at jeg vil få det sjovt her i Japan. Det bliver i hvert fald en helt anderledes tilværelse, og jeg skal gøre mit bedste for at skrive ned her på bloggen når jeg oplever noget, der er værd at fortælle om.

Velkommen!